Offentlige aktører og armslængdeprincippet

Det offentlige Danmarks krav til  vurderinger 

Hvilke krav har SKAT, Landsskatteretten eller Domstolene til kvaliteten af vurderinger, som anvendes som bedømmelses- eller kontrolgrundlag i den offentlige forvaltning?

Maskinvurdering ApS har ikke mange offentlige kunder, men indholdet på denne side er foranlediget af den slående interesse for området sammenlignet med det vi ser i udlandet.

Krav til vurderinger i udlandet

Andre steder i verden har man høje krav på vurderingsområdet. I USA, Canada og mange steder i Europa stiller man fra det offentliges side obligatoriske krav om at vurderinger udføres i henhold til USPAP-standarden. Det er en slags grundlæggende minimumskrav til hvad rapporten skal indeholde, og hvordan den skal udføres. I 1989 bemyndigede USA’s kongres The Appraisal Foundation og The Appraisal Standards Board (ASB) at udbygge og vedligeholde standarden. Siden har standarden dannet grundlag for detaljerede vejledninger, som opdateres hvert andet år. Den seneste autoritative vejledning er The Appraisal Foundations 2020-2021 udgaven.

En anden international anerkendt standard er IVS, International Valuation Standards), som ligger tæt op ad USPAP standarden. Vurderingsorganisationer i en stor del af verdens lande er medlem af IVSC, The International Valuation Standards Council.

Skatteborgerne i Danmark 

I Danmark er der hverken en brancheorganisation for vurderingsfirmaer eller et offentlig krav om at udføre vurderinger i henhold til en bestemt standard.

Når det gælder værdisætning af virksomheders aktiver i skatteregnskabet, så har det intet med handelsværdi eller markedsværdi at gøre. Det er blot en måde at genvinde omkostningerne til aktivets anskaffelse i skatteregnskabet.

Der er områder, hvor det offentlige Danmark stiller krav om at vurdering sker til “Fair markedspriser”. Det gælder bl.a. i forhold til koncernforbundne internationale transaktioner for at forhindre, at koncerner kan spekulere i at spare skat ved at handle aktiver internt over landegrænser til kunstigt lave eller høje priser. Formålet er at modvirke skattespekulation. Derimod stiller man som sagt ikke krav om hvordan det skal gøres eller til kvaliteten i denne dokumentation. Skatteborgere i Danmark ville have større sikkerhed for at der blev betalt den korrekte skat, hvis det offentlige stillede krav om dokumentation for at transaktioner skete til fair markedspris på mange områder.

Yderligere oplysninger findes i SKATs publikation C.D.ll.13.1 Transfer pricing dokumentationspligten – regel og omfang 

SKAT

  • SKAT stiller krav om at international handel mellem koncernforbundne selskaber sker til markedspriser, og at man kan dokumentere dette (C.D.11.13.1 Transfer pricing dokumentationspligten – regel og omfang. Her er et uddrag: “Transfer pricing dokumentationen skal kunne danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.” ).

Hvis virksomheden i transferpricing sammenhæng har afleveret dokumentation, men SKAT er uenig, så påhviler det SKAT at dokumentere, at der findes en metode, der er mere retvisende end den virksomheden anvender.

Kan det offentlige ikke løfte denne bevisbyrde, så taber SKAT sagen.

Man kunne fra det offentliges side have valgt at kræve at dokumentationen for værdiansættelsen obligatorisk skulle udføres efter en bestemt standard.

I andre sammenhænge er der også forskel på hvordan værdiansættelser skal ske, når man sammenligner mellem lande.

Det gælder bl.a. når virksomheder udsteder medarbejderaktier. I mange lande udstedes medarbejderaktier på baggrund af end vurdering af Fair Market Value af virksomheden på udstedelsestidspunktet. Dvs. at der skal foretages en vurdering umiddelbart før udstedelsen. Dette kaldes i USA for 409A valuation.  Det er der ikke krav om i Danmark. Såkaldt aktieløn (købe- eller tegningsretter) samt aktier skal gives som vederlag for at kunne omfattes af en af de nævnte skattebegunstigede regler. ”Vederlag” betyder, at medarbejderen får aktierne eller købe-/tegningsretten gratis eller betaler et beløb, der er lavere end markedsværdien på det tidspunkt, hvor aktielønsaftalen indgås.

Generationsskifte til værdier ifølge anlægskartoteket

En anden sag, jeg havde, var en generationsskifte sag, hvor et stort landbrug i Nordjylland skulle skifte ejer fra far til søn. Man skulle måske antage, at Skat var interesseret i at dette skete på baggrund af en uafhængig vurderingsrapport. 

Forespurgt af kunden om der var brug for en vurdering svarede dennes revisor:

“Jeg tænker heller ikke det skulle være nødvendigt at få vurderet maskinerne.

Det er ikke den store interesse vi møder fra SKATs side, i at efterprøve værdisættelserne i skøderne. Det er faktisk meget sjældent. Når vi bruger den nedskrevne værdi fra årsrapportens anlægskartotek som støtte, kan det heller ikke være helt forkert.

Så sætter vi også ofte et skatteforbehold ind i skødet, så jeg tænker du godt kan spare den udgift.”

Så vidt altså revisor og SKAT, men i mange andre sammenhænge er SKAT interesseret i at vide, at de får det rigtige beløb ind. Det kan man ikke sige er tilfældet når der handles på baggrund af værdierne i det nedskrevne anlægskartotek og ikke til hvad der ville blive handlet til i fri handel. 

Kommuner

Maskinvurdering ApS har udført vurderinger for kommuners tekniske forvaltninger. Det har været materiel i kommunens vej og park område, dvs. traktorer, redskaber, asfalteringsudstyr, saltspredningsudstyr, afspærringsmateriel, skurvogne og meget andet.