Vurderingsmetode

Valg af vurderingsmetode

Før vi starter en vurderingsopgave, bekræfter vi vor forståelse af opgaven, planlægningen og hvilket værdigrundlag, der er brug for. Det kræver ofte en indledende dialog med opdraggiver. I de fleste tilfælde aftaler vi tid til et besøg på stedet. Vi tager notater og fotos, og vi finder specifikationer og dokumenter, der er relateret til aktiverne. Vi bliver enig om forudsætningerne for værdiansættelsen og det krævede detaljeringsniveau. De mest almindelige forudsætninger er Going Concern (markedsværdi ved fortsat anvendelse på stedet til det formål, aktivet er tænkt), målrettet salg og salg på auktion. Alle eller aftalte værdidefinitioner er indeholdt i vurderingsrapporten.

Andre værdier kan også overvejes. Se mere herom under værdidefinitioner.

On-site eller skrivebordsvurdering?

Hvis man skal have størst mulig sikkerhed for vurderingen kræver det et besøg på stedet og inspicering af aktiverne og virksomheden. Derfor er langt de fleste vurderingsrapporter baseret på inspektion på stedet. Det er typisk krav når vurderingsrapporten skal bruges til eksterne interessenter.

Hvis rapporten alene skal bruges til internt brug, kan man måske nøjes med en skrivebordsundersøgelse. I så fald hviler vurderingen alene på de informationer, som opdraggiveren har fremsendt. Dette forhold gør at vurderingen foretages med meget større grad af usikkerhed.

USPAP rapporter skelner mellem to typer vurderingsrapporter: 

  1. Appraisal Report
  2. Restricted Appraisal Report.

Forskellen er at den begrænsede rapport alene har opdraggiveren som tiltænkt bruger og at visse dele af rapporten er mere summariske eller udeladt. Dette er relevant i tilfælde af, at der ønskes en vurdering på grundlag af USPAP-standarden.

Hvad bruges vurderingen til?

Der er mange forskellige ting, man bruger en vurderingsrapport til. Generelt kan det siges, at vurderingen bruges når der er brug for en professionel, uafhængig, objektiv, dokumenterbar mening om værdi. 

Anvendelsen er forskellig alt efter hvem der har brug for rapporten og hvad den skal bruges til. Her er nævnt en række eksempler:

  • Banker og finanssektoren
    Oprettelse af udlåns sikkerhed, identifikation af aktiver, salg. Dokumentation for aktivernes tilstedeværelse og værdi under forskellige forudsætninger.
  • Revision og skattekonsolideringaregnskab
    Officiel virksomhedsrapportering, register over anlægsaktiver, skatteformål, national og international transferpricing. Vurdering af specialaktiver, som ikke findes tilsvarende i fri handel. Vurdering af aktiver til skrotværdi, som ikke må være nul.
  • Fusioner og firmaopkøb
    Professionel, uafhængig mening om værdi til brug under forhandlinger eller med henblik på salg.
  • Forsikring
    Udskiftnings- og genanskaffelsesværdi for at afspejle aktivets værdi, korrekt registrering af aktivet samt undgå overforsikring og underforsikring. Fastlæggelse af omkostninger til genanskaffelse eller genfremstilling, som kan danne grundlag for forsikringspræmien eller erstatningsudbetaling.
  • Tvister
    Skilsmisse. Retlige og udenretlige tvister, 3. parts ekspertise. Syn og skøn.
  • Dødsboer
  • Virksomhedslukning. Dokumentation for Skat af værdier og deres afhændelse.
  • Ændring i ejerforhold

Handel med virksomheder eller dele heraf. Indtræden eller udtræden af ejerkreds. Børsnotering.

 

Tiltænkt brug og grad af sikkerhed og detaljeniveau

Den tiltænkte brug af vurderingen er vigtig. Det kan være dokumentation til brug for revisorer, skattemyndigheder, långivere, forsikringsselskab eller …